Årets varmeste dag:Tønder toppede med 30,5 grader

Vi skulle hen til den 25. august, inden vejret satte varmerekord i år. Flere steder fik lige lidt under 30 grader.

Coop siger helt farvel til trykte tilbudsaviser

Det bliver slut med at bladre i trykte tilbudsaviser fra Coops supermarkedskæder inden for de næste år.

Nøgenlege blev for meget for Ida: Nej tak til at smide tøjet

Under et natteløb for 1.g-elever på Ørestad Gymnasium satte Ida Fredholt grænsen, da folk smed tøjet.

FDM: Tesla lukker munden på kunderne

Tesla får danske kunder til at holde mund om problemer med elbilerne. Firmaet indrømmer brug af tavshedsforpligtelse.

OVERBLIK Skats skandaler

Der skal milliarder af kroner til for at hive Skat ud af krise og skandalesager, mener skatteministeren. Få et overblik over Skats mange møgsager her.

Stor ledelsesrokade i Coop – siger farvel til tilbudsaviser

Coop løfter nu sløret for en større ledelsesrokade, der skal løfte den fremtidige indtjening. 

Børsen kunne allerede i går afsløre, at en stoleleg i koncernen var under opsejling. 

Formålet er, at tre af Coops kæder – Kvickly, Superbrugsen og Dagli’ Brugsen – skal arbejde tættere sammen. De vil fremover blive ledet af koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg. 

“Han får en ledergruppe bestående af: Kenneth Pedersen, nuværende kædedirektør for SuperBrugsen, der bliver detail-direktør, af Pia Niemann, der bliver marketingdirektør, HR-direktør Claus Ljungdahl, der kommer fra et job som varehuschef i Kvickly samt økonomidirektør Morten Kok. Desuden indgår Kategoridirektør Michael Christensen i gruppen,” skriver Coop i en pressemeddelelse og fortsætter:

Mere nært Coop

* Til at sikre et mere nært Coop med fokus på lokale tilpasninger i de enkelte kæder er udpeget en formatdirektør for henholdsvis Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen.”

* Som formatdirektør for Kvickly er udnævnt Allan Kristoffersen, 41, der tiltræder 19. september. Han kommer fra jobbet som kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-køb. Indtil slutningen af 2015 havde han en 22 år lang karriere i Coop, de seneste år som salgsdirektør for Irma.

* I SuperBrugsen er den nuværende salgsdirektør Mikkel Karlsson, udnævnt til formatdirektør.

* Og i Dagli’Brugsen fortsætter den hidtidige kædedirektør Jesper K. Andersen som leder, nu med titel af formatdirektør.

* Som ny direktør for Irma er udnævnt Søren Steffensen, der hidtil har været kædedirektør for Kvickly og stået i spidsen for kædens markante turn around. Stina Glavind fortsætter uændret som direktør for Fakta.

Dropper tilbudsaviser

Foruden den nye ledelsesstruktur skruer Coop op for den digitale satsning. 

Det betyder bl.a., at al fremtidig kommunikation mellem medlemmerne kommer til at foregå via nye apps og betalingsformer i butikkerne. Derudover vil det på længere sigt betyde, at kunderne må undvære de fysiske tilbudsaviser. 

“Vi tror på, at de ønsker butikker og varer, der ikke er ens, men er tilpasset de lokale behov. Vi tror, at de vil have mindre papir, men mere smarte løsninger til kommunikation, betaling mv. via deres smartphones. Med den nye organisation gør vi Coop klar til fremtiden,” siger Peter Høgsted, topchef i Coop, i meddelelsen. 

De traditionelle supermarkedsgiganter i Danmark, Coop og Dansk Supermarked, er under pres fra nye spillere som Dagrofa og Reitangruppen, der bl.a. ejer Rema 1000. Sidstnævnte har skruet gevaldigt op for sin danske forretning i løbet af de sidste par år og åbnet flere nye butikker.  

Ubers kamp i det kinesiske marked koster dyrt

Ubers kamp for en plads på Kinas marked for kørsler var en stor del af årsagen til et tab på 1,3 mia. dollar i første halvår af 2016, hvilket gør virksomheden til en af de mest underskudsramte virksomheder i Silicon Valley. Uber tilbyder transport gennem en app i mere end 60 lande.

Det skriver Financial Times.

Dog kan tabet falde senere på året, da Uber solgte sin tjeneste i Kina til den lokale rival, Didi Chuxing, tidligere på måneden og derved sluttede den omkostningstunge kamp. Uber er en af Silicon Valleys bedst finansierede virksomheder og har en egenkapital og gæld fra investorer på 15 mia. dollar. Desuden har virksomheden for nylig fået en værdiansættelse på 68 mia. dollar.

Travis Kalanick, der er administrerende direktør for Uber, har tidligere fortalt, at Uber var rentabel i første kvartal af 2016 i USA, Australien, Europa, Mellemøsten og Afrika. Virksomheden har investeret kraftigt i Kina og Indien samt udvidet til nye markeder. I andet kvartal af 2016 var Uber ikke rentabel i USA, da virksomheden måtte konkurrere mod rivalen Lyft.

/ritzau/FINANS

Apple skyndte sig at lappe sikkerhedshuller

Apple har skyndt sig at lave en løsning til at dække en række af iPhones sikkerhedshuller, som ifølge forskere er blevet brugt af forskellige regeringer verden over til at aflytte aktivister og journalister. Der er sket en samtidig udnyttelse af tre fejl i Apples iOS-software, hvilket er meget usædvanligt.

Det skriver Financial Times.

Torsdagens iOS-opdatering skulle lappe alle tre fejl og kommer, blot halvanden uge efter at Apple blev kontaktet af et sikkerhedsfirma og University of Toronto’s Citizen Lab. Forskerne blev gjort opmærksom på problemet af Ahmed Mansoor, som er menneskerettighedsforkæmper i de Forenede Arabiske Emirater. Han modtog en sms med et link, som, hvis han havde klikket på det, ville have givet hackere næsten total kontrol over sin iPhone 6.

“Når telefonen var smittet, ville Mansoors telefon være blevet til en digital spion i lommen. Man ville være i stand til at bruge telefonens kamera og mikrofon til at opsnuse aktivitet i nærheden af enheden, optage Mansoors Whatsapp- og Viberopkald, logge beskeder sendt på mobile chat applikationer og spore hans bevægelser,” skrev Citizen Lab i et indlæg torsdag.

Det menes at være den israelske start-up kaldet NSO Group, som står bag hackingværktøjet. NSO Group sælger kun sin spyware til regeringer, men har ikke svaret på anmodninger om kommentarer til sagen. Apple bliver rost for hastigheden på løsningen på fejlene, men det er uklart hvor længe, hullerne har eksisteret, før de blev opdaget. Apple råder alle sine kunder til at hente den nyeste version af iOS kaldet 9.3.5.

/ritzau/FINANS

Børsen mener: Skats direktør er ude – målet er at lukke ministeriet

Skats øverste chef, Jesper Rønnow Simonsen, er fyret. Det erfarer Børsen, og oplysningerne bekræftes af DF’s skatteordfører Dennis Flydtkjær.

Jesper Rønnow Simonsen bliver gået efter en lavine af skandalesager, der omhandler alt fra kuldsejlede it-systemer…

Flere garanterede CL-pladser til topligaerne fra 2018

De fire bedste fodboldligaer i Europa får hver fire garanterede pladser i Champions League-gruppespillet fra og med sæsonen 2018/2019, skriver Reuters.

Ændringerne blev fredag præsenteret af Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa.

Under det nuværende system har de tre bedste europæiske fodboldligaer, som lige nu er Spanien, England og Tyskland, tre garanterede pladser hver. Det hold, der slutter som nummer fire i ligaen, skal spille to playoffkampe i forsøget på at komme med i Champions League-gruppespillet.

Den fjerdebedste europæiske fodboldliga, som lige nu er Italien, har kun to garanterede pladser i gruppespillet og en enkelt plads i playoff-runden.

Det er den såkaldte Uefa-koefficient, der afgør, hvordan en liga rangeres.

Ændringerne kommer i kølvandet på, at de største europæiske klubber har diskuteret muligheden for at danne en såkaldt “Superliga” udenom Uefa.

Adskillige store klubber som Manchester United, Liverpool, Inter Milan og AC Milan er ikke kommet i Champions League-gruppespillet i denne sæson efter at have haft en skidt sæson i den hjemlige liga.

Uefas turneringsdirektør, Giorgio Marchetti, fortæller, at der ikke ændres ved Champions League-formatet i forhold til, hvordan det er i dag. Der er en kvalifikationsrunde efterfulgt af et gruppespil med 32 hold, som efterfølges af en knockoutfase.

Turneringsdirektøren fortæller dog yderligere, at der fremover vil være fire pladser i gruppespillet, som er sikret til mesterholdene fra mindre lande, der må gennem kvalifikationsspillet for at komme til gruppespillet.

Det er en reducering i forhold til de fem pladser, der er i dag.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami